Det er ikke engang clickbait, vi har faktisk store planer for 2019. Som jeg skrev i indlægget her så ændrede vores liv sig markant på flere områder i 2018. Derfor valgte vi at sætte os ned og overveje, hvad det er vi egentlig gerne vil med vores liv nu og i fremtiden. Nu har vi jo fået en lille søn, og det har ændret vores måde at se på vores liv på, og ikke mindst hvordan vi prioriterer. Ligeledes har det at jeg mistede min far i efteråret sat gang i en masse følelser. Da jeg så tilmed er kommet ind på min drømmekandidat i Visuel Antropologi, som kun ligger i Århus var svaret klart VI FLYTTER HJEM.

Kun knap et år efter finalen på Nybyggerne og ca. halvandet år efter vi for første gang trådte ind i grøn lejlighed, som skulle ende med at blive vores hjem (takket være jer), så stikker vi altså snuderne hjemad mod den jyske muld. Det har været en svær beslutning og så alligevel ikke. Vi er über glade for vores skønne grønne lejlighed, men vi har hjemve. Vi savner vores familie og venner i Jylland, og da kandidatpladsen var i hus, blev det klart at vi måtte tilbage. Jeg kan slet ikke forestille mig at pendle fra Jylland til Sjælland flere gange om ugen og være så meget væk fra Viggo (ja ja og frede selvfølgelig også). Derfor sætter vi altså vores vinderlejlighed til salg. Nu skal vi så finde ud af hvad vi så gør, ja for vi har altså ikke fundet noget nyt, men vi har nogle gode ideer som vi vil dele med jer senere.

Vi har været lidt bekymrede for at ”breake” nyheden, da mange mennesker føler de har aktier i nybyggersejren, og vores beslutning ikke må tolkes som nogen form for utaknemmelighed overfor vores dejlige præmie. Vi er derimod meget taknemmelige, da det har givet hos et kæmpe springbræt til nye ting og muligheder for at få opfyldt vores drømme for fremtiden. Vi håber selvfølgelig at i stadig vil følge med på vores næste skridt på rejsen, hvad end det bliver.

Efter lang debat frem og tilbage har vi nu endelig besluttet os for at skrive det her indlæg. Vi har hidtil valgt at holde brugen af bloggen og sociale medier på et rent overfladisk plan, hvilket har været et bevidst valg fra vores side. Alligevel føler vi nu at et mere personligt indlæg kunne bidrage til et mere nuanceret indblik i vores liv, som det har set ud siden vores tid som nybyggere.

Sagen er den at vores 2018 var den største rutsjebanetur nogensinde. Fyldt med op -og nedture. Hvis man starter året ud med at vinde en lejlighed, så er alt vel godt? Og selvfølgelig var det fuldstændig fantastisk, og vi er ovenud taknemmelige for chancen, for opbakningen, for alle jeres søde ord og for alle som gad sende en stemme og god karma vores vej. Men livet er ikke altid lut og lagkage eller sjov og tv-præmier. Lige inden programmerne skulle sendes i TV fik vi beskeden om, at min far havde fået diagnosticeret uhelbredelig kræft. Umiddelbart efter startede vi med at blive genkendt på gaden og folk stoppede os med søde rosende kommentarer, og vi har endda skulle medvirke på et selfie eller to. Folk kendte jo ikke vores situation, og derfor har jeg ofte kæmpet med at finde den rigtige grimasse, som skulle skjule hvor trist jeg var. Heldigvis er Frede en champ og rigtig god til at snakke med alle, hvilket gjorde presset på mig meget mindre, og jeg kunne nøjes med at stå og smile i baggrunden – og de smil var ægte, for hold da op nogle dejlige mennesker og dejlige ord vi fik og stadig får.

I starten af marts fandt vi ud af at jeg var gravid og hvilken lykke. En svær tid hvor jeg skulle forsøge at takle sorgen over min far samtidig med lykken om den lille peanut der lå og rumsterede i min mave, samt tanken om hvorvidt han og min far mon nåede at møde hinanden. Ja og så skulle vi også vænne os til at være på nationalt TV hver tirsdag og alt opmærksomheden omkring os.

Da det blev d. 3. april og dagen for finalen sad jeg og brækkede mig hele morgenen på færgen til Sjælland, og tænkte på hvordan aftenen mon skulle udfolde sig. Vi havde fået lov at tage 5 personer med til finalen hver, og jeg var bange for, at nogen skulle spørge ind til, hvorfor mine forældre ikke var med. Min far var for syg og derfor havde jeg min bror, fætter og nogle dejlige venner med i stedet. Men hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne have delt den kæmpe oplevelse med min far. Især fordi han døde i september, kun to måneder inden fødslen af vores lille søn. En sorg som vil sidde i mig altid.

Heldigvis nåede min far at se min store mave og hilse på Viggo med en hånd på hans ”hule”. Derfor har Viggo fået min fars navn Tom til mellemnavn. Som skrevet har vi hidtil valgt at holde det meste af vores liv privat, og det her var ikke noget jeg nogensinde havde tænkt at dele, men da vi forleden fandt ud af at realityportalen havde opsnappet historien, valgte vi at den ville vi hellere selv have lov at fortælle. Det kunne måske samtidig være rart at dele det, og dermed give lidt indblik i vores liv og samtidig en forklaring til dem som har set mig ligne en zombie ved siden af Fredrik når vi er blevet hilst på i ny og næ.

Denne rutsjebanetur efterlod os med tvivl om, hvorvidt vi skulle fortsætte med at blogge og i det hele taget være på de sociale medier. Faktisk efterlod det os med mange tanker om, hvad vi vil med vores liv fra nu af. Lidt kliche så fandt vi ud af, at livet er kort, og vi skal gøre alt vi kan for at være så glade som muligt lige nu. Derfor er der store planer for 2019 som er skridt på vejen til vores drømmeliv, hvilket vi vil fortælle mere om snart.

2018 var året hvor vi var på TV, vandt en lejlighed, rejste, blev forlovede, mistede en meget elsket far og fik en søn. Med andre ord ændrede vores liv sig markant. For første gang betød nytåret for os ikke kun fest og ballade, glitter og drinks men blev en ”reset knap”. Det var en kærkommen anledning til at se tilbage og til at se fremad mod det nye år. Vi har også valgt for nu at vi vil invitere dem af jer som har lyst med på rejsen, for hold nu op hvor er det skønt at nogen gider følge med – tak for jer!