_dsc3220Vi er

Charlotte på 26, som studerer antropologi. Jeg er opvokset syd for Aarhus men er ramt af “wanderlust” og drømmer om at besøge alle verdens lande – intet mindre! Derudover har jeg “krea adhd” og udforsker alt fra keramik til maling til diverse byggeprojekter.

Fredrik på 28, som læser til lærer. Jeg er vokset op i et lille sommerhus syd for Aarhus, hvor mit værelse var ligeså langt som mig. Udover mit studie arbejder jeg til daglig med børn og unge, som har forskellige udfordringer og diagnoser. Jeg har spillet basketball i 22 år, så det var heldigt at jeg voksede til over 2 meter.

Manfred på 1 år, som er en blanding af shih tzu og bichon havanais. Jeg elsker ture i skoven, leverpostej og lange lure på sofaen.

Vi har været kærester i 6 år og boet sammen ligeså længe, da Fredrik dengang boede i midtbyen i Aarhus, hvorfor Charlotte hurtigt så sit snit til at overtage en skuffe(eller 4), da hun stadig boede hjemme. Vi har mange oplevelser sammen i bagagen, og Nybyggerne er en af dem, og vi glæder os til at dele den med jer.