Grøn lejlighed før og nu

Vores vilde år

Efter lang debat frem og tilbage har vi nu endelig besluttet os for at skrive det her indlæg. Vi har hidtil valgt at holde brugen af bloggen og sociale medier på et rent overfladisk plan, hvilket har været et bevidst valg fra vores side. Alligevel føler vi nu at et mere personligt indlæg kunne bidrage til et mere nuanceret indblik i vores liv, som det har set ud siden vores tid som nybyggere.

Sagen er den at vores 2018 var den største rutsjebanetur nogensinde. Fyldt med op -og nedture. Hvis man starter året ud med at vinde en lejlighed, så er alt vel godt? Og selvfølgelig var det fuldstændig fantastisk, og vi er ovenud taknemmelige for chancen, for opbakningen, for alle jeres søde ord og for alle som gad sende en stemme og god karma vores vej. Men livet er ikke altid lut og lagkage eller sjov og tv-præmier. Lige inden programmerne skulle sendes i TV fik vi beskeden om, at min far havde fået diagnosticeret uhelbredelig kræft. Umiddelbart efter startede vi med at blive genkendt på gaden og folk stoppede os med søde rosende kommentarer, og vi har endda skulle medvirke på et selfie eller to. Folk kendte jo ikke vores situation, og derfor har jeg ofte kæmpet med at finde den rigtige grimasse, som skulle skjule hvor trist jeg var. Heldigvis er Frede en champ og rigtig god til at snakke med alle, hvilket gjorde presset på mig meget mindre, og jeg kunne nøjes med at stå og smile i baggrunden – og de smil var ægte, for hold da op nogle dejlige mennesker og dejlige ord vi fik og stadig får.

I starten af marts fandt vi ud af at jeg var gravid og hvilken lykke. En svær tid hvor jeg skulle forsøge at takle sorgen over min far samtidig med lykken om den lille peanut der lå og rumsterede i min mave, samt tanken om hvorvidt han og min far mon nåede at møde hinanden. Ja og så skulle vi også vænne os til at være på nationalt TV hver tirsdag og alt opmærksomheden omkring os.

Da det blev d. 3. april og dagen for finalen sad jeg og brækkede mig hele morgenen på færgen til Sjælland, og tænkte på hvordan aftenen mon skulle udfolde sig. Vi havde fået lov at tage 5 personer med til finalen hver, og jeg var bange for, at nogen skulle spørge ind til, hvorfor mine forældre ikke var med. Min far var for syg og derfor havde jeg min bror, fætter og nogle dejlige venner med i stedet. Men hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne have delt den kæmpe oplevelse med min far. Især fordi han døde i september, kun to måneder inden fødslen af vores lille søn. En sorg som vil sidde i mig altid.

Heldigvis nåede min far at se min store mave og hilse på Viggo med en hånd på hans ”hule”. Derfor har Viggo fået min fars navn Tom til mellemnavn. Som skrevet har vi hidtil valgt at holde det meste af vores liv privat, og det her var ikke noget jeg nogensinde havde tænkt at dele, men da vi forleden fandt ud af at realityportalen havde opsnappet historien, valgte vi at den ville vi hellere selv have lov at fortælle. Det kunne måske samtidig være rart at dele det, og dermed give lidt indblik i vores liv og samtidig en forklaring til dem som har set mig ligne en zombie ved siden af Fredrik når vi er blevet hilst på i ny og næ.

Denne rutsjebanetur efterlod os med tvivl om, hvorvidt vi skulle fortsætte med at blogge og i det hele taget være på de sociale medier. Faktisk efterlod det os med mange tanker om, hvad vi vil med vores liv fra nu af. Lidt kliche så fandt vi ud af, at livet er kort, og vi skal gøre alt vi kan for at være så glade som muligt lige nu. Derfor er der store planer for 2019 som er skridt på vejen til vores drømmeliv, hvilket vi vil fortælle mere om snart.

2018 var året hvor vi var på TV, vandt en lejlighed, rejste, blev forlovede, mistede en meget elsket far og fik en søn. Med andre ord ændrede vores liv sig markant. For første gang betød nytåret for os ikke kun fest og ballade, glitter og drinks men blev en ”reset knap”. Det var en kærkommen anledning til at se tilbage og til at se fremad mod det nye år. Vi har også valgt for nu at vi vil invitere dem af jer som har lyst med på rejsen, for hold nu op hvor er det skønt at nogen gider følge med – tak for jer!

14 kommentarer

  • Mathilde

    Kære du, min far døde af kræft da vores lille snut var seks uger.
    Det var helt forfærdeligt, men noget af det der gav mig trøst var, at min far efter hans diagnose sagde, at han havde levet et godt og dejligt liv, og at han glædede sig over det liv der skulle komme, også efter han selv ikke var med mere. Slægter følger slægters gang. Min far blev 71 og vores lille, store dreng bliver ét år om et par dage. Jeg har det stadig svært med at havd mistet min far, men vores dreng får mig til at smile, og dét betyder alt 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hyggebyggerne

      Kære Mathilde, jeg kondolerer mange gange med tabet af din far. Men hvor skønt for dig at han kunne give dig lidt ro i sjælen med hans ord. Glæden ved en lille ny er fantastisk på alle måder og jeg håber i får en skøn etårs fødselsdag – kæmpe tillykke herfra! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hvor jeg dog føler med jer og jeres tab. I forhold til det med graviditet og sygdom/døden hos et nært familie medlem, kender jeg alt til dens org glæde/ man er i. Da jeg var 8 uger henne falder min elskede farmor og brækker hoften. Under operationen går hun i koma pga en blodprop der vandre op i hjernen. Hun når aldrig at vågne og få beskeden om et 8. Og længe ventet oldebarn. Først nu her hvor baby mosler rundt i maven, vinder glæden over sorgen stille og rolig.
    Så kæmpe kram til jeres lille familie og glæder lig til at følge jer😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hyggebyggerne

      Åh kære Mette, det er jeg ked af at høre. Men vi har erfaret at glæde og sorg godt kan gå hånd i hånd og at det ene ikke udelukker det andet. Men fantastisk med en lille i maven, og så er farmor nok med fra et andet sted alligevel 🙂

      Store krammere Charlotte

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Hermansen

    Åha, hvor jeg føler med dig, Charlotte.
    Jeg mistede min mor til kræft i 2014 og har fået to dejlige drenge siden. Nogen siger, at det at blive mor gør sorgen over at have mistet min egen mor mindre, men for mig gør det kun sorgen endnu større. Det er, som om sorgen får en helt ny dimension 😢
    Her knap 4,5 år senere bor sorgen i mig, og de bedste minder om min mor fylder heldigvis efterhånden mere end den hårde tid med sygdomsforløbet…
    Håber, det samme gælder eller kommer til at gælde for dig 💜
    Kram fra Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hyggebyggerne

      Kære Heidi,
      jeg kondolerer med tabet af din mor, så tragisk når dem der betyder mest ikke når at møde vores børn. Men jeg er sikker på at de følger med alligevel og glædes ved vores små familier.
      Jeg håber også at de gode minder tager over engang i fremtiden, så vi kan mindes med glæde 🙂

      Mange varme tanker herfra

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jonna

    Stærkt skrevet og forstår fuldt ud både hvorfor I har holdt det tæt og også nu helst selv vil dele med egne ord. I er så inspirerende og sagt som største kompliment dejligt almindelige.
    Kæmpe respekt for jeres gode profil.
    Kh Jonna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hyggebyggerne

      Tusinde tak for den søde besked Jonna. Det er en svær balance, hvor meget man vil dele og dermed hvor meget af os selv vi vil give, men med så mange søde kommentarer føles det helt okay.

      De bedste hilsner
      Charlotte og Fredrik

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catja Hornbek

    Hej Charlotte sikke et vildt år I har været igennem.
    Jeg mistede selv min morfar som har været som en far for mig hele livet , og Gud hvor er det svært.
    Jeg håber at I finder glæden i det luv i sammen nu er ved at få på benen og sammen hjælpes ad når livet er svært. For så kan det kun blive et liv fyldt med kærlighed som gør her begge stærke😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hyggebyggerne

      Kære Catja, vi er kede af at høre om tabet på din morfar. Og du har fuldstændig ret, med kærlighed kommer vi længst. Vi skal mindes dem vi elsker og har mistet, og hjælpe hinanden gennem både gode og hårde stunder. Vi er sikre på at din morfar følger med hos dig alligevel, og så ses man jo måske igen til sidst 🙂

      Mange varme tanker fra os

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Jeg syntes i virker som nogle dejlige mennesker – stor tillykke med lejligheden og forældre titlen 💙 vi blev selv forældre til en lille hovsa dreng – som er så fantastisk 💙 aftnen inden jeg tog en positiv test ringede min reservebedstefsr og sagde reservebedste havde fået en hjerneblødning – frem og tilbage på hospital hele min graviditet – det så positivt ud – jeg fødte d. 4 oktober – d 9 døde hun – sov stille ind alene på sygehuset, vi var ikke forberedte – jeg havde fået kejsersnit så det hele var lidt hårdt – hun så ikke min dreng! Men hun vidste vi havde det godt – det trøster jeg mig med – men for pokker jeg savner hun lige skriver en SMS, og spørger om der er telefontid i dag ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hyggebyggerne

      Kære Anja, tak for din søde besked. Vi kondolere med tabet af din reservebedste. Samtidig kæmpe tillykke med din jeres lille nye søn. Det er så sørgeligt når dem vi elsker ikke når at møde vores børn – især når det er så tæt på! Men jeg er sikker på at de kigger med alligevel og sender god karma 🙂 Puha jeg savner også min fars små opkald om hvordan det hele står til, men sådan må vi mindes dem <3

      Store kram fra os

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    HEJ Charlotte

    Hvor var det rart at finde et andet menneske ser har haft et år der nærmest en til en kan sammenlignes med mit 2017. Aldrig har jeg oplevet en sådan rutsjebane. I 2016 blev jeg mor alt i mens mine bedsteforældre( læs plejeforældre, de mennesker der opfostrede mig) kæmpede med kræft og Alzheimer. I Julen 2016 døde de begge. Derefter arvede vi deres hus og sætter nu det i stand. Jeg blev mere voksen end jeg troede var muligt på så kort tid. Det er så svært at finde en grimasse der kan passe. Man er konstant i tvetydighedens land. Jeg er nu i en alder af 27 år et sted jeg aldrig troede på jeg ville være…. mand, barn, hus, bil… og stadig går bølgerne i mit indre højt og det vil de nok blive ved med.

    Kære Charlotte det er hårdt. Der vil altid være ar på sjælen men forhåbentlig heler sårerne. Tak for at lukke os ind i noget så personligt. Det er godt at se at andre også kan kæmpe men kan komme videre og igennem det!
    kh Sara

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hyggebyggerne

      Kæreste Sara, sikke en sød besked – tak for den! Jeg er ked af at høre om din svære periode, og kondolerer med tabet af dine bedsteforældre. Jeg har selv haft både kræft og alzheimer tæt inde på livet og det er bestemt ikke sjovt. Samtidig kæmpe tillykke med med mortitlen. Det er svært at befinde sig i både sorg og glæde på samme tid, men min erfaring siger mig at det ene ikke behøver udelukke det andet, men at vi må give begge plads i hverdagen selvom det er svært. Særlig svært lige at skulle “time” en tudetur med næste amning eller bleskift. Men livet gør ondt noglegange men heldigvis lyder det til at du ligesom jeg også har en masse at glædes over 🙂

      Mange tanker og store knus
      Charlotte

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grøn lejlighed før og nu