Rejseguide: San Diego

Rejseguide: San Francisco

“If you’re going to San Francisco be sure to wear some flowers in your hair ” som sangen lyder. San Francisco er en absolut favorit når det kommer til U.S.A for mit vedkommende og jeg var heller ikke i tvivl om at det var et must at Fredrik også skulle opleve den skønne by. Farverige huse, smalle bakkede gader, god mad, vægmalerier som afspejler byens mangfoldighed af kulturer og hippiernes storhedstid og ikke mindst nogle virkelig rare mennesker er hvad der for os kendetegner byen. Vi havde valgt at vi skulle have fem nætter i Mission-distriktet, vores længste ophold på turen. Vi boede på et lille lyserødt hotel “Inn San Francisco”, som er ejet af den ældre herre Marty som har haft det i over 30 år. Det fineste sted med masser af charme og personlighed. Samtidig var området rigtig hyggeligt, og vi undgik det turistede område nær union square. Se lige hvor hyggeligt det er 🙂Vi brugte dagene på at efterforske de forskellige bydele herunder Fisherman’s Wharf, Chinatown, South of Market og Mission District. En dejlig by at udforske, med en masse variation fra område til område. San Fransisco er tilmed den dyreste by i USA og huser derfor en masse hippe og velhavende unge mennesker som ridder på tech bølgen. Samtidig er det nok den by i USA med flest hjemløse, og der er meget få muligheder for de mennesker som ikke har et sted at være og derfor bliver de også en ret markant del af gadebilledet.

Vi brugte meget tid på Yelp for at finde lækre spisesteder og selvom der er rigeligt at vælge imellem i San Fransisco så endte vi nærmest hver aften med at stå i kø 30-45 minutter for at få bord på spisestederne. Madhypen er vanvittig og man kan næsten ikke bestille bord i forvejen nogen steder, så et godt råd er: gå i god tid, inden du bliver alt for sulten!

Fish and Chips ved The Codmother Fisherman’s Wharf –

Efter vores mening er San Francisco altid en god ide, og det er ikke sidste gang vi besøger The City of Love <3

kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget, men du er meget velkommen til at skrive til os.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rejseguide: San Diego