Nybyggerne 2.0

DIY natborde

Tænk at noget så simpelt som natborde skulle være så svært at finde. Men efter at have prøvet lidt af hvert så har vi altså fået nogle krav, som vi synes var svært at finde noget der levede op til. Vi ville gerne have noget der hang på væggen, så det er nemt at rengøre under og samtidig tager mindst muligt gulvplads i rummet. Bordene måtte gerne både have plads til bøger og nips som er “synlige” og kan skabe lidt hygge. Samtidig vil jeg gerne have en skuffe, hvor man kan have alt det “grimme”, som man ikke gider have liggende fremme men som er rart at have ved hånden såsom cremer, mobiloplader osv. Sidst skulle det gerne holdes inden for et rimeligt budget. Derfor endte vi med at lave dem selv – så kan man jo få det som man vil have det 😀

Det du skal bruge:

  • 2 stk. reoler fra Trævarefabrikken (299 kr. stykket)
  • Maling + pensel (2 farveprøver a 50 kr. stykket + pensel til 78 kr.). Vi valgte farverne “senses”, som er samme farve som væggen og “warm blush” til skuffen. Begge fra Jotun.
  • 2 greb (vi havde 2 små messinggreb liggende)

Bordene løb op i en samlet pris på 776 kroner for 2 stk.

Vi overvejer at tilføje 2 lavastensplader fra File Under Pop a la dem her, for at give dem et mere eksklusivt look og samtidig er det smart hvis man eksempelvis altid har et glas vand stående ligesom mig, men det bliver når budgettet tillader det.

God fornøjelse! 🙂

 

kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget, men du er meget velkommen til at skrive til os.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nybyggerne 2.0