It’s a…

img_4303

For et par uger siden havde vi bestilt en kønsscanning, for på trods af at vi havde tænkt at det var lidt skørt at bruge penge på ekstra scanninger så blev vi altså for nysgerrige.

Jeg tror vi var ekstra nysgerrige fordi vi begge havde en stærk fornemmelse af at det var en dreng. Samtidig sagde stort set alle omkring os at de var sikre på at det var en dreng – Fredriks mormor var så sikker at hun allerede havde strikket i blå farver. Jeg kom hele tiden til at kalde den “ham”, og derfor måtte vi få bekræftet eller afkræftet vores fornemmelser.

Vi tog derfor ind til Signe på Signes Scanningsklinik (ingen reklame, hun er bare rigtig god). Vi fortalte hende vores fornemmelse for at det var en dreng og det kunne hun bekræfte!

img_4240

(Fredrik peger her på tissemands-beviset)

ITS A BOY !

Hvor er det vildt. Tænk at man nærmest kan mærke det. Spørgsmålet er selvfølgelig om man i vireligheden kan mærke det eller om man bare håber det? Og er det overhovedet tilladt at håbe noget, eller i hvert fald sige at man gør? Der er jo ingen tvivl om at det vigtigste er at man får en sund og rask lille peanut (ja det har vi kaldt ham indtil nu, fordi det var det han lignede til første scanning), men det er vel også naturligt at man går og gør sig nogle tanker om hvad det er for et lille menneske der kommer ud.

Jeg har aldrig været helt sikker på om jeg skulle have børn, men da tanken om at stifte familie begyndte at spire, kunne jeg bedst se mig selv som en “drengemor”. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men det føltes bare mere som mig, i hvert fald som førstegangsmor. Fredrik har længe ønsket at blive far, og tanken om en fremtidig basketballmakker passede ham helt fint. Men om han bliver basketballspiller, balletdanser eller kan lide at bage fine kager (let’s be honest, det kunne da være lækkert), så er vi ovenud lykkelige og vi glæder os til at møde ham i efteråret.

img_4339

Hvornår flytter vi?

img_4220

Nu er det vist tid til en lille opdatering.

Der er gået over en måned siden aftenen som ændrede vores liv. Vi vandt Danmarks største TV præmie, en lejlighed til en værdi af 3,4 millioner kroner. En lejlighed som har kostet os blod, sved og tårer – bogstavelig talt! En lejlighed vi elsker.

Mange af jer har fulgt med på de sociale medier, og til trods for at der har været stilstand (som jeg vil komme ind på senere), så har flere af jer lagt mærke til, at vi endnu ikke er flyttet til Hedehusene.

Hvis nogen tror, at når man vinder nybyggerne, så får man bare stukket en nøgle i hånden og VÆRSGO – sådan er det ikke. Jeg kan ikke sige så meget om selve det praktiske, men som mange ved (fra tidligere sæsoner) så skal man beskattes af præmien. Det har vi hele tiden vidst, men det er forbundet med banklån, SU-regler osv. Derudover er der nogle ting i lejligheden, som vi gerne vil have lavet om før vi flytter “rigtig” ind, såsom vores badeværelser. Tidspresset i programmet gør det simpelthen bare rigtig svært at få lavet badeværelserne ordentligt, og derfor skal vi have en murer over og hjælpe os.

Der er altså rigeligt at se til her i tiden efter og oveni 2,5 måneds graviditetskvalme og opkast, samt eksaminer så har der altså været lidt stille herfra. Udover det havde vi nok også brug for et lille “break” fra de sociale medier efter finalen, for lige at komme ned på jorden igen. Men vi håber meget på at tingene med hensyn til lejligheden kommer på plads, og at vi kan flytte – for nøj hvor vi glæder os!

Vi kan stadig ikke forstå, hvor heldige vi har været og vi minder os selv og hinanden på det hver eneste dag. Tænk at vi skule vinde nybyggerne, tænk at så mange søde mennesker har sendt stemmer og positive tanker vores vej. Vi bliver stadig så glade når i skriver eller hilser på gaden – tak for jer!