Spisestue, entré og bryggers

entrémøbel

101117_nybyggerne_groen9860

Vi følte det var vores tur til at bygge vores eget møbel, og det valgte vi at gøre i entréen, hvor vi gerne ville lave en smart opbevaringsløsning til jakker og sko.

Hvis du selv kunne bruge en lignende løsning, så læs med her, hvor vi laver en simpel guide til hvordan man selv kan bygge det. Du kan også finde en materialeliste og guide ved silvan, som vi har lavet denne i samarbejde med her.

HUSK hvis vi kan – så kan du også 💪🏽💚

Du skal bruge:

  • To stk. brædder i 90 cm.
  • To stk. brædder i 88 cm.
  • To stk. brædder i 180 cm.
  • 4 kobberrør på 100 cm.
  • Sort spraymaling
  • 2 stk. rundstokke i 33 mm.

Trin 1:

Saml nu en ramme hvor du har to sider på 180 cm. og top og bund på 90 cm.

Trin 2:

Du sætter nu de to brædder på 88 cm. på som støtte indvendig i rammen (i toppen og i bunden). Disse skal også bruges til at sætte rammen fast på væggen. Bor nu 4 huller (to huller i hver stiver) som du senere kan sætte skruer igennem.

skaermbillede-2018-03-15-kl-21-54-45

Trin 3:

Spraymal de 4 stk. kobberrør i sort

Trin 4:

Bor nu 4 huller i hver side af rammen, hvor dine 4 kobberrør kan føres igennem fra side til side.

OBS: Sæt dem ikke for højt eller for lavt – så rammer knagerne stiverne når de foldes ud.

Trin 5:

Skær nu så mange knager du vil (vi nåede kun 6, men ville gerne have mange flere (HUSK man an lave ekstra liggende som man kan sætte på stængerne, hvis der kommer gæster – eller der købes en ekstra vinterjakke 😅)

De skal skæres i længde af 20 cm. og skæres i 45 grader i den ene ende.

Trin 6:

skaermbillede-2018-03-15-kl-22-11-49

Der skal nu skæres hul i rundstokkene. Dette skal gøres med et 14 mm. træbor eller spadebor. De skal skæres som på tegningen her, 4,5 cm. inde fra den korte side og så på tværs. (det skal være 4,5 cm., da de brædder vi brugte var 9 cm. bredde og da hullerne i siden af rammen var i midte er der 4,5 cm. fra midten og ind til væggen) – Hvis dette ikke giver mening, så spørg endelig 😃

HINT: Skru gerne din rundstok godt fast inden du borer og sæt gerne malertape på der hvor du borer – på den måde undgår du splinter og dermed grimme huller.

Trin 7:

Fordel nu dine knager(rundstokke), der hvor du gerne vil have dem på kobberstængerne, og voila – så har du en ny garderobeløsning.

God arbejdslyst og spørg endelig hvis du kommer i tvivl om noget 💚

entremoebel

6 kommentarer

  • Mariann

    Simpelthen så fint!
    Hvad har det ca kostet at lave?
    På forhånd tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hyggebyggerne

      Åh det kan jeg ikke huske, men det er i hvert fald ret billigt, for du skal ikke bruge ret meget og det hele kan fås i Silvan 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Lundholm

    Det er simpelthen så fint et møbel 😀 Vi overvejer at bruge ideen til en mindre model, som blot skal fungere som skomøbel.
    Hvordan har I samlet rammen? Bare med skruer eller har I gjort noget fancy? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hyggebyggerne

      Hej Marie.
      Mange tak, vi er også rigtig glade for det 🙂
      Nothing fanzy – bare skruer, men husk at bore for, så det smalle træ ikke flækker 😀
      De bedste hilsner
      Charlotte og Fredrik

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Charlotte
    Det er simpelthen sådan et fint entrémøbel i har bygget jer! Hvordan tror du, at det ville fungere hvis jeg erstattede kobberrørene med reb?
    Tak for en masse god inspiration!
    Mvh. Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hyggebyggerne

      Hej Louise.
      Tusind tak for det. Jeg tror det vil blive svært at stramme rebene nok til at “knagerne” vil stå i spænd med væggen, hvis det giver mening? 🙂 – Men det er da et forsøg værd 🙂
      De bedste hilsner
      Charlotte og Fredrik

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spisestue, entré og bryggers