I love ceramics

Terrasse

img_2301-kopi-copy-magnus

Så blev det tid til at trække i gummistøvlerne og få røde kinder, når vi skulle lave vores lille terrasse. Det var selvfølgelig den eneste uge med dårligt vejr, hvor vi skulle lave uderum, men på trods af det var det skønt at komme ud i den friske luft.

Selvom vi nu havde været i gang i to uger, følte vi os ikke særlig meget mere rutinerede, fordi det var tre rum som alle krævede forskellige ting, som vi aldrig havde prøvet før. I soveværelset var alt nyt, på badeværelset skulle vi prøve kræfter med vådrumssikring, og på terrassen skulle vi nu lægge fliser for første gang. Men optimismen og gå-på-modet fejlede heldigvis ikke noget 🙂

Terrassen var det eneste uderum, og derfor var det vigtigt for os at udnytte det mest optimalt. Vi valgte derfor at lave en “hængene have” så vi både brugte bredden og højden. Det gav os mulighed for at få en masse grønne planter ind, og skabe den hyggelige oase, som var vores ide bag terrassen. Vi ville gerne lave et uderum som kunne bruges året rundt, og hvor vi kunne nyde morgenkaffen i solen og varme os foran pejsen om aftenen.

Det var samtidig ugen, hvor Manfred kom over til lejligheden, og han havde virkelig været savnet. Derfor var det også vigtigt for os, at der skulle være plads til Manfred på terrassen, så vi byggede ham en lille hundehule.

img_2299-kopi-magnus

 

Indtil videre havde vi prøvet os lidt frem med håndværk, men denne gang følte vi, at vi ville gavne af at få professionel hjælp. Derfor fik vi den søde anlægsgartner Jesper til at komme og hjælpe os med fliselægningen. Det var en rigtig god beslutning, for han kunne hjælpe os rigtig godt i gang med både underlaget og selve fliserne.

I denne uge fik vi også lov til at prøve en masse store maskiner af – FEDT! Nogle tror måske at det var Fredrik som styrede maskinerne, men faktisk er jeg ret vild med at kaste mig ud i nye ting, og jeg elsker store maskiner, så det var mig der kørte med både truck og pladevibrator 😀 

magnus img_1191-kopi-magnus skaermbillede-2018-02-26-kl-23-04-21

 

 

Men på trods af hjælp fra trucks og andre maskiner var der en masse fysisk hårdt arbejde med at slæbe sand, grus og fliser og Fredriks ryg måtte derfor en tur til kiropraktor efter aflevering.

Det var også i denne uge at vi for alvor mærkede forskellen i de lejligheder vi havde fået, da nogle par skulle lave altaner og andre terrasser, og nogle skulle lave en og andre to. Allerede første aften råbte Jimmi ned, at han var færdig med at lægge deres altanbrædder, og vi var ikke engang færdige med at tromle sandet på vores terrasse – PRES! De havde endda så meget overskud, at de lavede et hejsesystem ned til os så vi kunne sende små overraskelser op og ned, virkelig hyggeligt :). Men i det mindste havde vi kun én terrasse at lægge, i forhold til Maria og Kristian som havde to – sindssygt flot at de nåede det. 

Det var også ugen hvor vi vandt vores første opgave, nemlig vores lille bæredygtige ”selvforsyningsbar”, hvor vi kan plante en masse lækkerier, som kan bruges til drinks, mens vi synger ”If you like Pina Colada” 😀 Det var dejligt med ros, og det gav os et selvtillidsboost og 10.000 mere på kontoen. 

img_2319

Da terrassen er det eneste uderum skulle det udnyttes bedst muligt. Derfor valgte vi, at lave den hængende have som både udnyttede den sparsomme plads og gav mulighed for at få en masse grønne planter ind, som gav følelsen af en rigtig grøn oase med plads til et lille sofaarrangement nedenunder. Der var samtidig plads til en lille pejs, som jo er perfekt til at nyde en irish coffee foran på de kølige aftener, synes i ikke? 🙂

 img_2309-kopi-copy-magnus101117_nybyggerne_groen10007

101117_nybyggerne_groen10001img_2307-kopi-magnus

 

 

   

4 kommentarer

  • Nina

    Super fint:-) hvad har I brugt til at binde krukkerne fast med?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hyggebyggerne

      Hej Nina.
      Mange tak, dejligt du skriver 🙂
      Ophængene i metal på den lodretstående væg er fra Plantorama, ophængene på den vandrette kan du enten selv binde eller købe i f.eks. Silvan. 🙂
      Mvh.
      Charlotte og Fredrik

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det blev en rigtig hyggelig terrasse i fik lavet jer 🙂
    Kram,

    http://nikkilund.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hyggebyggerne

      Hej Nikki.
      Dejligt du synes det var en hyggelig terrasse vi fik lavet og skønt du følger med 🙂
      De bedste hilsner Charlotte og Fredrik

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I love ceramics