Første badeværelse

Badeværelsesreol

img_2225-kopi-magnus

Badeværelsesmøbel i sorte MDF-plader

Denne guide er lavet i tæt samarbejde med Silvan, og du kan på deres hjemmeside finde direkte hjælp til de præcise materialer her.

Badeværelsesmøblet er rummeligt og kan let personliggøres med spejle og lamper. Hele møblet er lavet af sorte MDF-plader og skal derfor ikke males, kun behandles med lak for at gøre træet vandafvisende. Du kan selvfølgelig også vælge at bygge møblet af ufarvede MDF-plader.

Det skal du bruge

Materialer:

  • MDF sortfarvet 25 x 1220 x 2440 mm
  • 2 messinghåndtag
  • 4 skabshængsler
  • Skruer
  • PN vinkeljern 26 x 13 mm (ca. 50 stk.)
  • PN vinkeljern 38 x 13 mm (ca. 22 stk.)
  • Sort spraymaling (til vinklerne)
  • Evt. montagelim
  • TT skibslak mat (Til at gøre alt træ vandtæt. Vi malede 3 gange)
  • Messingpendel + pære
  • Nautic Design hængetoiletskål
  • Nautic Design toiletsæde
  • Grohe Solido indbygningscisterne
  • Håndvask
  • Vandlås
  • Håndvaskarmatur
  • Sort siliconefugemasse

Værktøj:

  • Boremaskine
  • Hulsavsæt
  • Pensel / rulle
  • Fugepistol

Trin 1

Få skåret MDF-pladerne til, så de passer til dit badeværelse. Vi fik dem skåret ud i nedenstående mål. TIP: FÅ pladerne skåret i SILVANs savværk, det giver det pæneste resultat.

badevaerelsesmoebel_02 badevaerelsesmoebel_01
Vær opmærksom på, at den lodrette plade i midten og i højre side også danner skabets sider. Se nr. 1 på tegningen. Bordpladen og bunden under skabet skal skæres ud som nr. 2 for at passe ind mellem siderne.

Trin 2

Start med at skrue bagpladen fast i væggen. Vi brugte franske skruer – en i hvert hjørne og en i midten.

Trin 3

Derefter skal de tre sideplader monteres: De to yderste plader skrues fast (med franske skruer) i væggene. Den midterste plade skrues fast i bagpladen med vinkelbeslag (som er spraymalet sort) på hver side af pladen.

Trin 4

Montér den øverste topplade. Vi brugte montagelim til at holde den fast. Man kan også skrue den fast. Husk at forbore, så sideplader og bagplade ikke flækker.

Trin 5

Skru bordplade til vasken og bundplade under vasken fast med vinkelbeslag.

Trin 6

Montér toppladen/hylden over cisternen (med vinkelbeslag).

Trin 7

Montér cisternen og sæt derefter fronten på. Skær ud til rør (til toilettet) og til trykknap-pladen.

Trin 8

Montér hængetoilettet og sæt trykknap-pladen på plads.

Trin 9

Sæt hylderne fast med vinkelbeslag – som du synes, er pænest. Vi valgte samme afstand mellem alle hylder.

Trin 10

Find midten af bordpladen og bor ud til afløbet fra vasken med et kopbor.

Trin 11

Lav en siliconefuge langs møblets nederste kant, så der ikke kan løbe vand ind under. Gør det samme i kanten af bordpladen, hvor den støder op mod siderne og bagvæggen.

Trin 12

Personliggør din reol med spejl og lys. Vi borede ud til en pære i den øverste hylde for en mere hyggelig belysning.

Trin 13

Sæt skabslåger fast med hængsler (og hav gerne mere end 30 sekunder til det – ellers kan det gå galt…) 😉

2 kommentarer

  • Bolette

    Jeg er mega fan, det er simpelthen så flot! Hvor er håndvask og armatur fra?😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hyggebyggerne

      Tusinde tak Bolette! Både vask og armatur er fra Aubo 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første badeværelse